Ret tidligt i livet opdager Anders, at han har et religiøst sindelag og en eksistentiel længsel. Han beslutter sig for at forfølge det seriøst og tager ud at rejse med Interrail som 16-17-årig. 

Det bliver først og fremmest begyndelsen på en livslang indre rejse, da flere møder og hændelser både ryster Anders og samtidig berører ham åndeligt. 

Rejserne ude i verden blev en fast del af Anders' liv. Både i gymnasietiden og især  imens han læser på universitetet, hvor han bl.a. tager til Jerusalem og Indien.

Det bringer ham senere hen også til Tibet, som bl.a. fører til et møde med Dalai Lama, hvor han får lov til at få et interview. 

Det interview bringer P1 i Danmark, som bliver startskuddet på hans karriere som programmedarbejder for DR.

Anders ser det som et kald at fortsætte med at rejse og interviewe tusinder af mennesker i en menneskealder med henblik på at formidle troens mange ansigter. Kaldet hænger sammen med hans egen åndelige praksis. 

Hans åndelige praksis bliver dermed udgangspunktet for at møde sine gæster i sine interviews fra et dybere sted. 

Han peger på, at man kan lytte et nærvær frem i gæsten. Dermed kan gæstens særprægede livserfaring og -historie træde tydeligere frem. 

Anders Laugesen har via sine utallige rejser også set mange grusomheder. Han har forholdt sig til dem og fundet ud af, at livet kan nydes i de små ting og værdsættes til trods for de globale  konflikter og den truende klimakrise.